Ved at beskrive Helligåndens virkeområde for sine disciple søgte Jesus at indgyde dem den glæde og det håb, som han selv var opfyldt af. Han frydede sig over at have sørget for rigelig hjælp til sin menighed. Helligånden var den største af alle gaver, han kunne bede sin Fader om til ophøjelse af sit folk. Ånden skulle gives som en genskabende kraft, og uden den ville Kristi offer have været forgæves. Ondskabens magt havde gennem århundreder vokset sig stærkere, og mængden af mennesker, der havde overgivet sig dertil, var forbløffende. Synden kunne kun modstås og overvindes ved den mægtige hjælp fra guddommens tredje person, der ikke ville komme med en begrænset kraft, men i guddomskraftens fylde. Det er Ånden, der gør det virkningsfuldt, der er udrettet er verdens Frelser. Ved hjælp af Ånden bliver hjertet rent, og den troende får del i den guddommelige natur. Kristus har givet Ånden som en guddommelig styrke til at overvinde alle nedarvede og udviklede onde tilbøjeligheder og til at præge menigheden med sin karakter.