„Jeg er det sande vintræ, og min fader er vingårdsmanden.“ I Palæstinas bjerge havde vor himmelske Fader plantet dette dejlige vintræ, og han var selv vingårdsmanden. Mange følte sig tiltrukket af dette vintræs skønhed og erklærede, at det var af himmelsk oprindelse. Men for Israels ledere så det ud til at være et rodskud af tør jord. De tog planten, knuste den og trådte på den med deres vanhellige fødder. Det var deres hensigt at ødelægge den for altid. Men den himmelske vingårdsmand tabte aldrig sin plante af syne. Efter at menneskene troede, at de havde dræbt den, tog han den og plantede den igen på den anden side af muren. Vintræets stamme var ikke mere synlig. Den var skjult for menneskers rå angreb. Men vintræets grene hang hen over muren. De skulle repræsentere vintræet. Gennem dem kunne podekviste stadig gro fast på vintræet. De har båret frugt, som er blevet plukket af dem, der gik forbi.