Jesu liv kapitel 73. 492.     Fra side 675 i den engelske udgave.tilbage

„Jeres hjerte må ikke forfærdes“

„Jeg er vintræet, I er grenene,“ sagde Kristus til sine disciple. Skønt han snart skulle tages fra dem, skulle deres åndelige forbindelse med ham være uforandret. Grenens forbindelse med træet, sagde han, er et billede på den forbindelse, I skal opretholde med mig. Kvisten bliver podet ind i det levende vintræ, og med hver fiber og hver åre vokser den fast på det. Vintræets liv bliver til grenens liv. Således modtager et menneske, der er død i overtrædelser og synder, livet igen ved at forenes med Kristus. Forbindelsen skabes ved troen på ham som en personlig Frelser. Synderen forener sin svaghed med Kristi styrke, sin tomhed med Kristi fylde, sin skrøbelighed med Kristi vedvarende magt. Derefter får han Kristi sind. Kristi menneskelighed har rørt ved vor menneskelighed, og vor menneskelighed har rørt ved det guddommelige. Således får mennesket ved Helligåndens medvirken del i den guddommelige natur. Det er blevet accepteret i den Elskede.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.