Han levede for at frelse
Som verdens Frelser blev Kristus konstant konfronteret med tilsyneladende nederlag. Han, som var nådens sendebud til vor verden, syntes kun at udrette lidt af det, han længtes efter at gøre for at opløfte og frelse. Sataniske kræfter modarbejdede ham konstant. Men han ville ikke tabe modet. Han siger ved Esajas’ profeti: „Forgæves har jeg anstrengt mig, på tomhed og vind har jeg brugt mine kræfter. Dog, min ret er hos Herren, min løn er hos min Gud. … Jeg bliver agtet i Herrens øjne, min Gud bliver min styrke.“ Det er til Kristus, dette løfte gives: „Dette siger Herren, Israels Hellige, som løskøber det, til ham, der er ringeagtet og afskyet af folk, til herskernes tjener. … Dette siger Herren: …Jeg danner dig og gør dig til en pagt med folket, så du kan genrejse landet og fordele de øde jordlodder. Til fangerne skal du sige: Gå ud! og til dem i mørket: Kom frem!“ … „De skal hverken sulte eller tørste, hede og sol skal ikke plage dem, for han skal føre dem i sin barmhjertighed og lede dem til kildevæld.“