„Sådan har jeg talt til jer,“ sagde han, „for at I skal have fred i mig. I verden har I trængsler; men vær frimodige, jeg har overvundet verden.“ Kristus svigtede ikke, han tabte heller ikke modet, og hans disciple skal udvise en tro, der er af samme udholdende art. De skal leve, som han levede, og arbejde, som han arbejdede, fordi de er afhængige af ham som forbillede. De skal være i besiddelse af mod, energi og udholdenhed. Skønt deres vej kan se ufremkommelig ud, vil de med hans hjælp komme videre. De skal ikke fortvivle over noget, men håbe på alt. Med sin kærlighed har Kristus forbundet dem med Gud. Det er hans hensigt, at de skal få del i universets største kraft til at modstå det onde, en kraft, som hverken jorden eller døden eller helvede kan besejre, en kraft, der sætter dem i stand til at sejre, som Kristus sejrede. Kristus har bestemt, at Himmelens orden, Himmelens styreform, Himmelens guddommelige harmoni skal åbenbares i hans menighed på jorden. Således bliver han herliggjort ved sit folk. Ved dem skal Hans lys uhindret skinne for verden. Kristus har givet sin menighed tilstrækkelige muligheder til, at han selv skulle kunne modtage et stort, herligt udbytte fra sit genløste, dyrekøbte ejendomsfolk. Menigheden, der har fået Kristi retfærdighed som gave, skal over for alle vidne om hans rigdom af barmhjertighed, nåde og kærlighed. Kristus betragter sit folk i deres renhed og fuldkommenhed som belønningen for sin ydmygelse og som en forøgelse af sin herlighed.