Den anden kamp i bøn Igen blev Guds Søn grebet af en overmenneskelig smerte, og svag og udmattet vaklede han tilbage til det sted, hvor han havde udkæmpet sin tidligere kamp. Hans smerte var endnu større end før. Da dødsangsten overvældede ham, blev „hans sved .. som bloddråber, der faldt på jorden.“ Cypresserne og palmetræerne var de tavse vidner til hans kvaler. Fra deres løvklædte grene dryppede duggen i tunge dråber ned på hans plagede skikkelse, som om naturen græd over sin Skaber, der kæmpede alene mod mørkets magter. |