Forræderen Judas glemte ikke, hvilken rolle han skulle spille. Da skaren kom ind i haven, havde han vist dem vej tæt fulgt af ypperstepræsten. Han havde givet Jesu forfølgere et tegn ved at sige: „Det er ham, som jeg kysser; grib ham!“ Nu foregiver han ikke at have noget at gøre med dem. Han går tæt hen til Jesus og rækker ham hånden som en gammel ven. Han hilser ham med et „Rabbi!“ kysser ham flere gange og lader som om han græder af medfølelse med ham i den farlige situation.