Himmelens engle var vidne til enhver handling, der blev begået mod deres elskede Herre. De længtes efter at befri Kristus. Når englene handler efter Guds vilje, er de almægtige. Ved én lejlighed dræbte de efter Kristi befaling i løbet af en eneste nat 185.000 mand af den assyriske hær. Med største lethed kunne englene have bevist deres vrede over den skændige rettergang mod Kristus ved at tilintetgøre Guds modstandere! Men de fik ikke befaling til at gøre dette. Han, som kunne have dømt sine fjender til døden, bar over med deres grusomhed. Hans kærlighed til sin Far og det løfte, han fra verdens grundlæggelse havde givet om at bære syndens byrde, fik ham til uden beklagelse at udholde den rå behandling fra dem, han var kommet for at frelse. Det var en del af hans opgave i sin menneskeskikkelse at bære al den mishandling og hån, som mennesker kunne dynge på ham. Menneskeslægtens eneste håb bestod i, at Kristus underkastede sig al den lidelse, som mennesker kunne påføre ham.