Kristi ord forfærdede ypperstepræsten. Tanken om, at der ville komme en opstandelse af de døde, hvor alle skulle stilles for Guds domstol, for at blive belønnet eller dømt i overensstemmelse med deres gerninger, var en skrækkelig tanke for Kajfas. Han brød sig ikke om at tro, at han engang i fremtiden skulle dømmes efter sine gerninger. Han så pludselig begivenhederne i forbindelse med den endelige dom for sig som et panorama. Et øjeblik så han det frygtelige syn af gravene, der gav deres døde tilbage sammen med de hemmeligheder, han havde håbet skulle være skjult for evigt. Et øjeblik følte han det, som om han stod for den evige dommer, hvis øjne, der ser alt, læste hans tanker og bragte hemmeligheder for dagens lys, som han troede var skjult sammen med de døde.