Alt, hvad præsterne klædte sig i, skulle være helt og fejlfrit. Disse smukke embedsdragter symboliserede egenskaberne hos det store forbillede, Jesus Kristus. Intet andet end fuldkommenhed, i klædedragt, i væremåde, i ord og i ånd, kunne accepteres af Gud. Han er hellig, og hans herlighed og fuldkommenhed skulle den jordiske tjeneste være et eksempel på. Det dødelige menneske kunne sønderrive sit eget hjerte ved at udvise anger og ydmyghed, og dette ville Gud se. Men præstedragten måtte ikke flænges, for det ville skade fremstillingen af det himmelske. Den ypperstepræst, der vovede at vise sig i sit hellige embede og forrette tjeneste i helligdommen med en sønderrevet klædning, blev betragtet som en person, der havde skilt sig fra Gud.