Han tiltrak sig opmærksomhed for anden gang, og igen blev han beskyldt for at være Jesu discipel. Nu erklærede han med en ed: „Jeg kender ikke det menneske!“ Alligevel blev der givet ham endnu en mulighed. Der var gået en time, da en af ypperstepræstens tjenere, som var en nær slægtning af den mand, hvis øre Peter havde hugget af, spurgte ham: „Så jeg dig ikke i haven sammen med ham?“ „Jo, sandelig er du en af dem; du er jo også fra Galilæa.“ Peter blev rasende ved at høre dette. Jesu disciple var kendt for deres rene sprog, og for at narre de spørgende og for at sandsynliggøre sin foregivne rolle fornægtede Peter nu sin Herre under banden og sværgen. Atter galede hanen. Nu hørte Peter det, og han mindedes Jesu ord: „Før hanen galer to gange, vil du fornægte mig tre gange.“