Stående bag Pilatus og synlig for alle i retten hørte Kristus skældsordene; men han svarede ikke et ord på alle de falske beskyldninger imod sig. Hele hans fremtræden tilkendegav, at han var sig sin uskyld bevidst. Han stod uberørt af de bølger af raseri, der slog sammen om ham. Det var, som om de tunge brådsøer af vrede, der tårnede sig højere og højere op som bølgerne i det larmende hav, slog sammen over ham uden at røre ham. Han stod tavs, men hans tavshed sagde alt. Den var som et lys, der skinnede ud fra hans indre.