En stor forsamling af præsterne og de ældste havde ledsaget Kristus til Herodes, og da Frelseren blev ført ind, fremførte disse værdige herrer ophidset og i munden på hinanden deres beskyldninger imod ham. Men Herodes tog ikke meget hensyn til deres anklager. Han befalede stilhed, fordi han ville have lejlighed til at udspørge Kristus. Han befalede, at lænkerne skulle tages af Kristus, og anklagede herved samtidig hans fjender for at have behandlet ham grusomt. Han betragtede medfølende verdens Frelsers stille og afklarede ansigt og så kun visdom og renhed deri. Han var lige som Pilatus overbevist om, at Kristus var blevet anklaget på grund af ondskab og skinsyge.