Jesu liv kapitel 77. 530.     Fra side 729 i den engelske udgave.tilbage

For Pilatus’ domstol

Herodes lovede, at hvis Kristus ville udføre et mirakel i hans tilstedeværelse, ville han blive frigivet. Kristi anklagere havde med deres egne øjne set de mægtige gerninger, der var udført ved hans magt. De havde hørt ham befale graven at give den døde tilbage. De havde set den døde komme frem adlydende hans stemme. De blev overvældet af frygt for, at han nu virkelig ville udføre et mirakel. Af alle ting frygtede de mest en demonstration af hans magt. En sådan tilkendegivelse ville være et dødsstød for deres planer og ville måske komme til at koste dem livet. Igen fremhævede præsterne og rådsherrerne i deres store ængstelse beskyldningerne imod ham. Idet de hævede deres stemmer, erklærede de, at han var en forræder, en gudsbespotter. Han udfører sine mirakler ved den magt, han har fået af Beelzebul, de onde ånders fyrste. Herefter blev der et forfærdeligt virvar i salen, hvor nogle råbte et og andre noget andet.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.