Herodes’ samvittighed var nu langt mindre følsom, end da han havde skælvet af frygt over Herodias’ krav om Johannes Døbers hoved. I nogen tid havde han følt stærkt samvittighedsnag over sin frygtelige udåd. Men hans opfattelse af moral var blevet mere og mere fornedret på grund af hans lastefulde liv. Nu var han blevet så forhærdet, at han endog pralede af den straf, han havde udsat Johannes for, fordi han vovede at irettesætte ham. Og nu truede han Jesus ved gentagne gange at erklære, at han havde magt til at give ham friheden eller til at dømme ham. Men intet tegn fra Jesus vidnede om, at han havde hørt et ord.