Kristus kunne have fået Herodes til at blive ramt af frygt og bæven ved at forelægge ham, hvor ugudeligt han levede, og hvor frygtelig en dom der ventede ham. Men Kristi tavshed var den hårdeste irettesættelse, han kunne give. Herodes havde forkastet den sandhed, der var blevet forkyndt ham af den største af alle profeter, og han skulle ikke have noget andet budskab. Ikke et ord værdigede Himmelens Majestæt ham. Hans øre, som altid havde været åbent for menneskers smerte, ville ikke høre på Herodes’ befalinger. Hans øjne, der altid havde hvilet på den angrende synder med medfølende, tilgivende kærlighed, havde ikke et blik tilovers for den hovmodige konge, der ikke følte, at han trængte til en Frelser.