De romerske soldater, der omgav Kristus, var ikke alle lige forhærdede. Nogle af dem så ham alvorligt ind i ansigtet for at finde et eneste vidnesbyrd om, at han var en forbryder eller et farligt menneske. Fra tid til anden vendte de sig om og tilkastede Barabbas et foragteligt blik. Det krævede ikke megen indsigt at gennemskue ham. Så vendte de sig igen mod den anklagede. De betragtede det guddommelige offer med en følelse af dyb medlidenhed. Kristi tavse selvhengivelse indprentede denne begivenhed i deres sind, for aldrig at blive udslettet, før de enten anerkendte ham som Kristus, eller de ved at forkaste ham beseglede deres egen skæbne.