Præsterne mente, at de uden besvær kunne få gennemført deres planer ved hjælp af den svage og vankelmodige Pilatus. Han havde tidligere underskrevet dødsdomme i en fart og dødsdømt mænd, som de vidste ikke fortjente døden. Efter hans opfattelse havde en fanges liv kun ringe betydning. Om han var skyldig eller uskyldig var ret ligegyldigt. Præsterne håbede på, at Pilatus nu ville afsige dødsdommen over Jesus uden at give ham lejlighed til at blive hørt. Dette bad de ham om som en begunstigelse i anledning af deres store nationale festdag.