Jesus bliver korsfæstet
Ved ankomsten til stedet for henrettelsen blev fangerne bundet til torturredskaberne. De to røvere kæmpede imod, da de blev anbragt på korset; men Jesus gjorde ingen modstand. Støttet af den elskede discipel, Johannes, havde Jesu mor fulgt sin søns skridt til Golgata. Hun havde set ham segne under korsets byrde og havde længtes efter at støtte hans sårede hoved med sin hånd og bade den pande, der engang havde hvilet ved hendes bryst. Men hun blev nægtet dette privilegium. Lige som disciplene håbede hun stadig, at Jesus ville bevise sin magt og befri sig fra sine fjender. Men håbet sank igen, da hun mindedes de ord, hvormed han havde forudsagt netop de begivenheder, der nu fandt sted. Da røverne blev bundet til korset, så hun til i ulidelig spænding. Ville han, der havde givet de døde livet, finde sig i at blive korsfæstet? Ville Guds Søn finde sig i at blive henrettet på denne frygtelige måde? Skulle hun opgive sin tro på, at Jesus var Messias? Skulle hun være vidne til hans skændsel og sorg uden i det mindste at få lov til at hjælpe ham i hans lidelser? Hun så hans hænder blive strakt ud på korset, og da naglerne blev slået direkte gennem kødet, bar de sønderknuste disciple Jesu mors besvimede skikkelse bort fra det grusomme syn.