Jesu liv kapitel 78. 543.     Fra side 745 i den engelske udgave.tilbage

Golgata

„Jesus fra Nazaret, jødernes konge“
Så snart Jesus var blevet naglet til korset, blev det løftet op af stærke mænd og med voldsom kraft stødt ned i det sted, der var forberedt hertil. Dette forårsagede de voldsomste smerter hos Guds Søn. Pilatus havde fået lavet en indskrift på hebraisk, græsk og latin, som blev fæstnet til korset over Jesu hoved. Den lød således: „Jesus fra Nazaret, jødernes konge.“ Denne indskrift irriterede jøderne. I Pilatus’ gård havde de skreget: „Korsfæst ham! … Vi har ingen anden konge end kejseren.“ De havde erklæret, at enhver, der anerkender en anden konge, var en forræder. Pilatus skrev ud fra den opfattelse, de havde givet udtryk for. Der blev ikke nævnt nogen forbrydelse ud over, at Jesus var jødernes konge. Indskriften var faktisk en indrømmelse af jødernes lydighed over for romervældet. Den erklærede, at enhver, der måtte hævde at være Israels konge, af dem ville blive regnet for at have fortjent døden. Præsterne havde spændt buen for højt. Da de lagde planer om Kristi død, havde Kajfas erklæret, at det var formålstjenligt, at ét menneske døde for at redde folket. Nu blev deres hykleri afsløret. For at skaffe sig af med Kristus havde de været parat til at ofre endog deres selvstændighed som et folk.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.