I lange, kvalfulde timer har spot og hån lydt for Jesu ører. Mens han hænger på korset, trænger lyden af hån og forbandelser stadig op til ham. Længselsfuldt har han lyttet efter et eller andet udtryk for tro fra sine disciple, men han har kun hørt de sørgmodige ord: „Vi havde håbet, at det var ham, der skulle forløse Israel.“ Hvor må det have glædet Frelseren at modtage dette udtryk for tro og kærlighed fra den døende røver! Mens jødernes ledere forkaster ham og selv disciplene tvivler på hans guddommelighed, kalder denne stakkels røver ved grænsen til evigheden Jesus Herre. Mange var rede til at kalde ham Herre, da han udførte mirakler, og efter at han var opstået af graven; men ingen anerkendte ham, da han hang døende på korset, undtagen den angrende røver, der blev frelst i den ellevte time.