Da Kristus sagde de forjættende ord, var det, som om den mørke sky, der syntes at indhylle korset, blev gennemtrængt af et klart og levende lys. Den angrende røver modtog den fuldkomne fred i troen på Gud. Kristus blev herliggjort i sin ydmygelse. Han, som i alle andre øjne så besejret ud, var sejrherre. Han var blevet anerkendt som den, der bærer synden. Mennesker kan udøve magt over hans menneskelige legeme. De kan gennembore hans hellige tindinger med tornekronen. De kan berøve ham hans klæder og skændes om fordelingen af dem. Men de kan ikke berøve ham magten til at tilgive synder. Ved at dø bekræfter han sin egen guddommelighed og Faderens herlighed. Hans „ører er ikke for døve til at høre,“ og „hans arm er ikke for kort til at frelse“10. Det er hans kongelige ret indtil det yderste at frelse alle dem, der kommer til Gud ved ham.