Jesu moder
Da Jesu blik vandrede hen over skaren omkring ham, fangede en skikkelse hans opmærksomhed. Ved korsets fod stod hans mor støttet af disciplen Johannes. Hun kunne ikke holde ud at være borte fra sin søn, og Johannes, som vidste, at der ikke var lang tid tilbage, havde igen bragt hende hen til korset. I sin dødsstund huskede Kristus på sin mor. Han så på hendes ansigt, der var knuget af sorg, og så på Johannes. Han sagde til hende: „Kvinde, dér er din søn.“ Derefter sagde han til Johannes: „Dér er din mor.“ Johannes forstod Kristi ord og tog imod tilliden. Han tog straks Maria med sig til sit hjem, og fra det øjeblik tog han sig kærligt af hende. Midt i al sin legemlige og åndelige smerte havde vor kærlige og medfølende Frelser omsorg for sin mor. Han havde ikke penge at efterlade til hendes underhold, men han havde en stor plads i Johannes’ hjerte, og Jesus overdrog sin moder til ham som en dyrebar arv. Således forsynede han hende med det, som hun allermest trængte til: den kærlige deltagelse fra et menneske, der elskede hende, fordi hun elskede Jesus. Og ved at modtage hende som en betroet skat fik Johannes en stor velsignelse. Hun var et stadigt minde om hans elskede Mester.