Satan pinte Jesus med de voldsomste fristelser. Frelseren kunne ikke se gennem gravens porte. Der var intet håb, som forkyndte ham, at han skulle stige op af graven som sejrherre, eller som fortalte ham, at hans Fader havde taget imod hans offer. Han frygtede, at synden var så anstødelig for Gud, at deres adskillelse skulle blive evig. Kristus følte den smerte, som synderen må føle, når nåden ikke mere går i forbøn for den faldne slægt. Det var fornemmelsen af synden, der ved at nedkalde Faderens vrede over ham som menneskets stedfortræder, knuste hans hjerte, og som gjorde det bæger, han måtte tømme, så bitter.