I dette tætte mørke skjulte Gud sin Søns sidste menneskelige dødskamp. Alle, der havde set Kristus under hans lidelse, havde været overbevist om hans guddommelighed. Når mennesker én gang havde set dette ansigt, kunne de aldrig glemme det. Ligesom Kains ansigt udtrykte hans skyldighed som morder, sådan åbenbarede Kristi ansigt uskyld, ophøjet ro og menneskekærlighed — Guds eget billede. Men hans anklagere ville ikke ænse dette himmelske segl. Gennem lange kvalfulde timer havde den spottende mængde stirret på Kristus. Nu blev han nådigt skjult under Guds kappe.