Præsterne og rådsherrerne blev forbløffede over at opdage, at Kristus var død. Døden på korset var en langvarig proces. Det var vanskeligt at afgøre, hvornår livet var ophørt. Det var ganske uhørt at være død efter seks timers korsfæstelse. Præsterne ønskede at være sikre på, at Jesus var død, og på opfordring af dem stak en soldat et spyd ind i Frelserens side. Fra det sår, der således fremkom, flød der to rigelige og tydeligt adskilte strømme, den ene af blod og den anden af vand. Dette lagde alle de tilstedeværende mærke til, og Johannes beretter meget udtrykkeligt om denne begivenhed. Han siger: „Men en af soldaterne stak ham i siden med et spyd, og der kom straks blod og vand ud. Den, der har set det, har vidnet om det, for at også I skal tro — og hans vidnesbyrd er sandt, og han ved, at han taler sandt. Dette skete, for at det skriftord skulle gå i opfyldelse: ‘Ingen af hans knogler må blive knust.’ Og atter et andet skriftord siger: ‘De skal se hen til ham, de har gennemboret.’“