Efter opstandelsen satte præsterne og rådsherrerne et rygte i omløb om, at Kristus ikke var død på korset, men at han blot var besvimet og senere atter levede op. Et andet rygte hævdede, at det ikke var et virkeligt legeme af kød og ben, men noget der lignede et legeme, der blev lagt i graven. De romerske soldaters handlemåde modbeviste disse løgne. De knuste ikke hans knogler, fordi han allerede var død. For at tilfredsstille præsterne gennemborede de hans side. Hvis livet ikke allerede havde været udslukt, ville dette sår have medført øjeblikkelig død.