Manges sind beskæftigede sig med tanker, der var igangsat af begivenhederne på Golgata. Fra korsfæstelsen til opstandelsen var der mange søvnløse øjne, der konstant granskede profetierne — nogle for at forstå den fulde betydning af den højtid, de nu fejrede, nogle for at finde beviser for at Jesus ikke var den, han hævdede at være; andre ledte med sorg i sindet efter beviser for, at han var den sande Messias. Skønt der blev gransket med forskellige motiver for øje, så var alle overbevist om den samme sandhed, at der gennem begivenhederne i de sidste dage var sket en opfyldelse af profetierne, og at den korsfæstede var verdens Genløser. Mange af dem, der dengang deltog i tempeltjenesten, deltog aldrig mere i påskens ritualer. Selv mange af præsterne var overbevist om Jesu sande karakter. Deres ransagning af Skrifterne havde ikke været forgæves, og efter hans opstandelse erkendte de, at han var Guds Søn.