Nu, hvor det ophidsede raseri var overstået, virkede billedet af Kristus forstyrrende på deres sind. De så ham, som han stod foran sine fjender, rolig og uden at klage og fandt sig i deres hån og skældsord. Alle begivenhederne ved hans domfældelse og korsfæstelse vendte tilbage til dem med en overvældende overbevisning om, at han var Guds Søn. De følte, at han når som helst kunne stå foran dem, den anklagede for at anklage, den dømte for at fordømme, og den dræbte for at kræve retfærdighed ved sine morderes død. |