Disse ord blev ikke sagt med hviskende stemme. Alles øjne rettedes mod den, der havde talt. Det var høvedsmanden, den romerske soldat. Frelserens guddommelige tålmodighed og hans pludselige død med sejrsråbet på sine læber havde gjort indtryk på denne hedning. I det forslåede, mishandlede legeme, der hang på korset, genkendte høvedsmanden Guds Søn. Han kunne ikke lade være med at bekende sin tro. Således blev der atter afgivet vidnesbyrd om, at vor Frelser skulle se lønnen for sin sjæls møje. På selve dagen, hvor han døde, havde tre mænd — alle vidt forskellige — bekendt deres tro, høvedsmanden for det romerske vagthold, han, som bar korset for Frelseren, og han, som døde på korset ved hans side.