Præsterne og rådsherrerne hvilede ikke endnu. De havde fuldført deres planer om at få Kristus henrettet; men de havde ikke den forventede følelse af at have sejret. Selv i timen for deres tilsyneladende triumf var de plaget af tvivl om, hvad der nu ville ske. De havde hørt råbet: „Det er fuldbragt.“ „Fader, i dine hænder betror jeg min ånd.“ De havde set klipperne revne og havde mærket det stærke jordskælv, og de var urolige og bekymrede.