De havde været misundelige over Kristi indflydelse på folket, mens han levede. Nu var de misundelige på ham selv i døden. De frygtede den døde Kristus langt mere, end de nogensinde havde frygtet den levende Kristus. De var bange for at få folkets opmærksomhed yderligere rettet mod de begivenheder, der var sket ved hans korsfæstelse. De frygtede for følgerne af denne dags gerning. Ikke under nogen omstændigheder ville de have tilladt, at hans legeme blev på korset på sabbatsdagen. Nu nærmede sabbatten sig, og det ville være en krænkelse af dens hellighed, hvis ligene blev hængende på korset. Dette brugte de jødiske ledere som påskud for at bede Pilatus om at fremskynde ofrenes død, og at ligene måtte blive fjernet før solnedgang.