I mellemtiden var meddelelsen om Kristi opstandelse nået til Pilatus. Skønt Pilatus var ansvarlig for at have overgivet Kristus til døden, havde han været forholdsvis ubekymret. Da han havde dømt Frelseren mod sin vilje og med en følelse af medlidenhed, havde han ikke før nu følt virkeligt samvittighedsnag. Af frygt lukkede han sig nu inde i sit hus og besluttede ikke at ville se nogen. Men præsterne skaffede sig adgang til ham, fortalte, hvad de havde fundet på, og opfordrede ham indtrængende til at se gennem fingre med vagtposternes pligtforsømmelse. Før Pilatus indvilligede heri, udspurgte han selv vagterne privat. De var bange for deres egen sikkerhed, vovede ikke at skjule noget, og Pilatus fik dem til at fortælle alt, hvad der var foregået. Han forfulgte ikke sagen yderligere, men fra den tid af havde han ikke mere nogen fred.