Kristus kom herliggjort ud fra graven, og det romerske vagtmandskab så ham. Deres blik var rettet mod hans ansigt, som de for så kort tid siden havde spottet og hånet. I denne herliggjorte skikkelse så de den fange, som de havde set i retssalen, ham, til hvem de havde flettet en krone af torne. Det var ham, som uden at gøre modstand havde stået foran Pilatus og Herodes med kroppen sønderrevet af de frygtelige piskeslag. Det var ham, der var blevet naglet til korset, ham, som præsterne og rådsherrerne i deres store selvtilfredshed havde rystet på hovedet af og sagt: „Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse.“ Det var ham, der var blevet lagt i Josefs nye grav. På Himmelens bud var fangen blevet sat fri. Bjerge stablet på bjerge over hans grav kunne ikke have hindret ham i at komme frem.