Kapitlet er bygget op over Matt 28,1.5-10; Mark 16,1-8; Luk 24,1-12; Joh 20,1-18.
Kvinderne, der havde stået ved Kristi kors, ventede og vågede, indtil sabbattens timer var til ende. På den første dag i ugen begav de sig ganske tidligt af sted til graven medbringende vellugtende salver for at salve Frelserens legeme. De tænkte ikke på, at han var opstået fra de døde. For dem var håbets sol gået ned, og natten havde sænket sig over deres sind. Mens de gik, talte de sammen om Kristi barmhjertighedsgerninger og om hans trøstende ord. Men de tænkte ikke på hans ord: „Jeg skal se jer igen.“