Mens Frelseren var hos Gud og modtog gaver til sin menighed, tænkte disciplene på hans tomme grav og sørgede og græd. Denne dag, som for hele Himmelen var en glædesdag, var for disciplene en dag med uvished, forvirring og rådvildhed. Deres manglende tillid til kvindernes vidnesbyrd beviste, hvor dybt deres tro var sunket. Meddelelsen om Kristi opstandelse var så forskellig fra, hvad de havde forventet, at de ikke kunne tro på den. Det var for godt til at være sandt, tænkte de. De havde hørt så meget af saddukæernes lærdomme og deres såkaldte videnskabelige teorier, at de kun gjorde sig et uklart begreb om, hvad en opstandelse ville sige. De vidste knap, hvad opstandelse fra de døde kunne betyde. De var ikke i stand til at fatte dette store emne.