Det første, Kristus gjorde efter sin opstandelse, var at overbevise sine disciple om sin uformindskede kærlighed og sin omsorgsfulde hensyntagen til dem. For at give dem et bevis på at han var deres levende Frelser, at han havde brudt gravens lænker og ikke mere kunne holdes i fangenskab af døden; for at tilkendegive at han holdt lige så meget af dem, som da han var deres elskede lærer, viste han sig for dem gang på gang. Han ville knytte dem endnu stærkere til sig ved hjælp af kærlighed. Han sagde: Gå hen og fortæl mine brødre, at de skal se mig i Galilæa! |