Han lever!
Kvinderne var ikke alle kommet til graven fra den samme retning. Maria Magdalene var den første, der nåede derhen, og da hun så, at stenen var flyttet, skyndte hun sig af sted for at fortælle det til disciplene. I mellemtiden var de andre kvinder nået derhen. Et lys skinnede om graven, men Jesu legeme var der ikke. De blev stående i nærheden og så pludselig, at de ikke var alene. En ung mand, klædt i skinnende klæder, sad ved graven. Det var englen, der havde væltet stenen bort. Han havde iført sig menneskeskikkelse for ikke at skræmme Jesu venner. Men alligevel strålede lyset fra den himmelske herlighed stadig om ham, og kvinderne blev bange. De vendte sig om for at flygte, men englens ord fik dem til at standse. „Frygt ikke!“ sagde han, „jeg ved, at I søger efter Jesus, den korsfæstede. Han er ikke her; han er opstået, som han har sagt. Kom og se stedet, hvor han lå. Og skynd jer hen og sig til hans disciple, at han er opstået fra de døde.“ Atter ser de ind i graven, og atter hører de den vidunderlige nyhed. En anden engel i menneskeskikkelse er derinde, og han siger: „Hvorfor leder I efter den levende blandt de døde? Han er ikke her, han er opstået. Husk, hvordan han talte til jer, mens han endnu var i Galilæa, og sagde, at Menneskesønnen skulle overgives i syndige menneskers hænder og korsfæstes og opstå på den tredje dag.“