Jesu liv kapitel 82. 575.     Fra side 790 i den engelske udgave.tilbage

„Hvorfor græder du?“

Så vendte hun sig bort fra englene, mens hun tænkte, at hun måtte finde en eller anden, der kunne fortælle hende, hvad der var sket med Jesu legeme. En anden stemme sagde til hende: „Kvinde, hvorfor græder du? Hvem leder du efter?“ Med tåreblændet blik så Maria en mandsskikkelse, og i den tro at det var havemanden, sagde hun: „Herre, hvis det er dig, der har båret ham bort, så sig mig, hvor du har lagt ham, så jeg kan hente ham.“ Hvis man havde fundet, at denne rige mands grav var for ærefuldt et sted for Jesus at ligge, så ville hun selv sørge for et andet sted til ham. Der var en grav, som var blevet ledig på grund af Kristi egne ord, den grav, hvor Lazarus havde ligget. Mon hun ikke der kunne finde et hvilested til sin Herre? Hun følte, at det ville være en stor trøst for hende i hendes sorg at drage omsorg for hans dyrebare korsfæstede legeme.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.