Før sit fald talte Peter altid impulsivt og ud fra øjeblikkelige tilskyndelser. Han var altid parat til at rette på andre og sige sin egen mening, før han havde en klar forståelse af sig selv eller af, hvad han burde sige. Men den omvendte Peter var meget anderledes. Han havde beholdt sin tidligere glød, men Kristi nåde regulerede hans iver. Han var ikke mere opfarende, opfyldt af selvtillid og selvglad, men rolig, behersket og åben for ny lærdom. Nu kunne han ikke blot vogte lammene, men også fårene i Kristi hjord.