Det var en dejlig aften, og Peter, der stadig holdt meget af både og fiskeri, foreslog at tage ud på søen og kaste deres garn ud. Dette forslag var alle med på. De trængte både til mad og klæder, og det kunne udbyttet af en nats heldigt fiskeri forsyne dem med. Derfor tog de ud i deres båd, men de fangede intet. Hele natten sled de i det, men uden held. I de lange, slidsomme timer talte de om deres Herre og genkaldte sig de vidunderlige begivenheder, de havde været vidne til under hans gerning ved søen. De var tvivlrådige med hensyn til deres fremtidsudsigter og blev bedrøvede ved tanken herom.