Kristus havde også noget andet at lære dem, specielt med henblik på Peter. Peters fornægtelse af sin Herre havde været en skammelig modsætning til hans tidligere erklæringer om troskab. Han havde vanæret Kristus og havde pådraget sig sine medbrødres mistillid. De troede, at han ikke ville få lov til at indtage sin tidligere plads iblandt dem, og han følte selv, at han havde forspildt den tillid, der var vist ham. Før han blev kaldet til atter at genoptage sin gerning som apostel, måtte han over for dem alle give beviser på sin anger. Uden dette ville hans synd, skønt han havde angret den, måske være kommet til at ødelægge hans indflydelse som Kristi tjener. Frelseren gav ham mulighed for at genvinde sine brødres tillid og, så vidt muligt, fjerne den plet, han havde sat på evangeliet.