Disse engle hørte til den flok, som havde ventet i en strålende sky for at ledsage Jesus til hans himmelske hjem. Som de mest ophøjede af hele engleskaren var det disse to, der var kommet til graven ved Kristi opstandelse, og de havde fulgt ham gennem hele hans liv på jorden. Med stor længsel havde hele Himmelen ventet på afslutningen af hans ophold i en verden, der var vansiret af syndens forbandelse. Nu var tiden kommet, hvor det himmelske univers skulle modtage sin konge. De to engle længtes helt sikkert efter at slutte sig til den skare, der bød Jesus velkommen, men af medfølelse og kærlighed til dem, han havde forladt, ventede de for at bringe dem trøst. „Alle engle er jo kun tjenende ånder, der sendes ud for at hjælpe dem, som skal arve frelsen.“