Dette kapitel er baseret på Lukas 11,1-13.
Kristus har hele tiden fået det fra Faderen som Han vil bibringe os med. ”Det ord, I hører,” sagde han ”er ikke mit, men Faderens, som har sendt mig.” Joh. 14,24. “Menneskesønnen ikke er kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene.” Matthæus 20,28. Han levede ikke for Sig Selv, men for andre, han levede og tænkte og bad. Under de timer der tilbringes med Gud, kom Han frem morgen for morgen, for at give himlens lys til mennesker. Han modtager daglig en ny Helligåndens dåb. Herren vækkede Ham fra hans slummer på den nye dags første timer, og Hans sjæl og Hans læber blev salvet med nåde, så Han kan bring videre til andre. Han fik ordene på ny fra de himmelske sale, ord som Han kunne have sagt i på rette tid til trætte og fortrykte. ”Gud Herren har givet mig” sagde Han, ”disciples tunge, så jeg med mine ord kan hjælpe den trætte. Hver morgen vækker han mit øre, og jeg hører som en discipel.” Esajas 50,4.