Dette kapitel er baseret på Lukas 18,9-14.
”Til nogle, som stolede på, at de selv var retfærdige, og som foragtede alle andre,” fortalte Kristus lignelsen om Farisæeren og tolderen. Farisæeren gik op til bedetemplet, ikke fordi han følte at han var en synder der behøvede tilgivelse, men fordi han selv mente at han var retfærdig, og håbede på at få ros. Han betragter sin tilbedelse som en fortjenstgerning som vil anbefale ham for Gud. Samtidig vil folk anse ham for at være meget from. Han håber på at vinde gunst hos både Gud og mennesker. Hans tilbedelse kommer af egenkærlighed.