Ingen kan forstå deres fejltagelser af sig selv. ”Hjertet er det mest bedrageriske af alt, det er uhelbredeligt, hvem kan gennemskue det?” Jeremias 17,9. Læberne kan udtrykke en sjælsfattigdom som hjertet ikke anerkender. Når vi taler til Gud i åndsarmod, kan hjertet fyldes af fantasi over sin egen overmådelige ydmyghed og ophøjede retfærdighed. På kun én måde kan man opnå sandt kendskab til selvet. Vi må beskue Kristus. Det er uvidenhed om Ham, som opløfter mennesker i deres egen selvretfærdighed. Når vi betragter Hans renhed og udmærkelse, ser vi vor egen svaghed, armod og mangler sådan som den virkelig er. Vi skal se os selv om fortabte og håbløse, døde i selvretfærdighedens klædninger, ligesom alle andre syndere. Vi vil se at hvis nogen siden skal frelses, vil det ikke være gennem vor egen godhed, men gennem Guds uendelige nåde.