Det liv som værner om Herrens frygt, vil ikke være et sørgeligt og tungsindigt liv. Det er Kristi fravær, som gjorde ansigterne bedrøvede, og livet til en pilgrims sukke. De som er fyldt med selvagtelse og egenkærlighed mærker ikke behovet for en levende og personlig union med Kristus. Det hjerte som ikke er faldet på Klippen, er ubrudt og stolt. Mennesker mangler en ophøjet religion. De ønsker at vandre på en sti, der er bred nok til deres egne egenskaber. Deres egenkærlighed, deres ønske om popularitet og hang til ros, lukker Frelseren ud af deres hjerter, og uden Ham er det tungt og trist. Men med Kristus boende i sjælen, udspringer glæden. For alle som tager imod Ham, er Guds ords grundtone glæde.