Han giver sig til at remse sine gode gerninger op: “Jeg faster to gange om ugen, og jeg giver tiende af hele min indtægt.” Farisæernes religion berører ikke sjælen. Han søger ikke en Gudslignende karakter, et hjerte fyldt med kærlighed og barmhjertighed. Han er tilfreds med en religion som kun gør noget ved det ydre liv. Hans retfærdighed er hans egen – frugten af hans gerninger – og bedømmes af menneskers standard.