“Og Herren sagde: "Hør, hvad den uretfærdige dommer siger! Skulle Gud så ikke skaffe sine udvalgte deres ret, når de råber til ham dag og nat? Lader han dem vente? Jeg siger jer: Han vil skaffe dem ret, og det snart.” Her drager Kristus en skarp modsætning mellem den uretfærdige dommer og Gud. Dommeren gav efter for enkens forespørgsel, kun på grund af sig selv, så han kunne blive fri for hendes påtrængenhed. Han følte ingen medynk eller medlidenhed for hende; hendes problem havde ingen betydning for ham. Hvor anderledes er Guds optræden mod dem der søger Ham. De trængendes og forpintes appeller betragtede Han med højeste medlidenhed.