Her fremstilles Guds folk som en forbryder ved retten. Josva prøver, som ypperstepræst, at få en velsignelse til sit folk, som er i stor nød. Medens han går i forbøn for Gud, står Satan ved hans højre hånd, som hans fjende. Han er Guds børns anklager, og får deres sager til at se ligeså desperate ud som det er muligt. Han præsenterer Herren for deres onde gerninger og deres mangler. Han viser deres fejl og mangler, håber på at de vil vise en sådan karakter i Kristi øjne, så Han vil ikke vil hjælpe dem i deres store behov. Som Guds folks repræsentant står Josva under dom, iklædt snavsede klæder. Klar over sit folks synder, betynges han af modløshed. Satan presser en skyldfølelse på hans sjæl, som får ham til at føle det næsten håbløst. Alligevel står han her som forbønsmand, med Satan stillet op imod sig.